lørdag den 27. februar 2010

Lidt gode ideer til opvasken...

Jeg har fundet mig et gammelt henkogningsglas som jeg bruger til opvaskebørster og en gammel sodavandsflaske til sulfo.
Det ser så hyggeligt ud og så har jeg sulfo og børsterne lige ved hånden uden det ser rodet ud...

Vis mig dit skrivebord...

Jeg fik sådan lyst til at vise jer, hvor jeg indimellem bruger meget tid.
Enten hvis jeg blogger eller sidder på Facebook.
Facebook er en dejlig måde at møde alle de gamle venner eller klassekammerater, som man ikke har set i mange år.
Når man som jeg, er flyttet fra sin fødeby i en alder af 35 år er det svært ikke at få hjemve, især når man får kontakt igennem Facebook.
Forleden skrev jeg med en gammel ven, det var så hyggeligt vi havde ikke set hinanden i 20 år, tror jeg.
Og bagefter havde jeg  vildt hjemve igen igen...
Det lyder underligt, men jeg savner min daglige tur rundt havnen og lugten af havn.
Tror aldrig jeg falder helt til i det Jydske, selvom jeg har fundet nogle dejlige venner og veninder.
Savner jeg stadig Hundested.


                               Hvis i har lyst kunne det være så hyggeligt og se jeres skrivebord.
                                                                        Knus Susi

torsdag den 25. februar 2010

Knald på farverne...

Hvis ikke i har fundet denne lækre butik i Aarhus, er der noget i er gået glip af.
Og for dem som ikke orker den lange tur til Aarhus, har de også en fed Webshop http://www.boxdelux/
De har alt hvad hjertet begærer, så hvis i trænger til en tøse tur, er den turen værd.
Men som skrevet kan man også sidde hjemme i varmen og bestille på webshoppen.
Rigtig god fornøjelse...



tirsdag den 23. februar 2010

Så kom pakken..

Nu kom jeg til at bruge penge igen, det er altså meget fristende, når man får alle de nyhedsbreve.
Men dette flotte salt og peber sæt, har jeg drømt om, lige fra det kom på marked for et par år siden.
Men syntes det var lidt dyrt.
Så nu hvor Nordhjem.dk sælger det for den nette sum af 75 kr før pris 349 kr, så måtte jeg bare eje det.
Ikke nok med det er flot i denne lyseblå farve, så er det også en god kvalitet.
Så det var et rigtig røverkøb...
Og så passer det flot til alle mine Greengate´s  ting.


lørdag den 20. februar 2010

Drømmer om sommer og sol.

Imens jeg gik og ordnede i køkkenet, fik jeg bare sådan lyst til at tage nogen stemnings billeder, som fik mig til at drømme om sommer og sol.
Er bare så træt af alt den sne.
Min mand måtte ud og skovle vores garage fri for sne på taget, da der har været mange sammenstyrtet tage her i Nordjylland.
Og så lover de snestorm igen på Mandag.
Da jeg kiggede ud af vinduet idag, kom jeg til at tænke på, hvor mange af mine pæoner der mon vil overleve denne hårde vinter.
Det vil være så træls, hvis de er gået til, nu hvor de skal til at give mange blomster.
Nyd de fine billeder og drøm jer til varmere himmelstrøg, det gør jeg.










fredag den 19. februar 2010

Nu nærmer påsken sig snart...

Idag har vi ordnet stuen og fået vasket alle tæpper og puder og betrækket til vores møbler, det er et stort arbejde, men hvor er det skønt når det er gjort.
Så har jeg rokeret lidt rundt på pyntetingene og kom til at tage mine påskeharer fra Maileg frem, de er så søde og i år kommer der 2 store og 3 små til samlingen, se dem på maileg.dk
Glæder mig til påske, så skal vi ha´gang i æggene og alle de fine løgblomster.
Sidste år var jeg på påske kursus hos Madam Dahl og Frk. Jensen i Løgstør, det var så hyggeligt.
Vi blev undervist af Susanne som har haft butik i Viborg ( butikken som vi allesammen savner, hun er så dygtig til det med blomster, kan få alt til at ligne en million)
I år skal jeg bare hygge mig med en masse påskepynt, håber veninderne gider være med, det er så hyggeligt, når man er sammen om at være kreativ.
Skal nok vende tilbage når jeg har fået lavet lidt til påskebordet...





tirsdag den 9. februar 2010

Dejlig tur på messen i Herning...

Igår var min veninde Karin og jeg på messe i Herning, vi havde en rigtig dejlig dag, men øm i hele skroget og meget træt, da vi kom hjem ved 19:00 tiden.
Så jeg gik tidligt i seng, med et par dejlige boligblade og en masse ideer i mit hoved.
Vågnede i morges og følte jeg havde fået bank hele natten, det tar godt nok livet af mig, sådan en tur.
Så idag har jeg bare slappet af og drukket the med min veninde Trine, hun kom for at hører om vi havde haft en god tur, hun skulle nemlig ha´ været med, men døjer med hendes ryg for tiden.
Ja! det er ikke ideer jeg mangler, fik rigtig mange, nu ønsker jeg bare, at alt det der hedder vinter vil forsvinde, så jeg kan komme igang med at indrette vore veranda i flotte pastelfarver.
Blev helt syg da jeg så Greengate´s stand, fik lov til at tage lidt billeder, som jeg vil dele med jer...





Har bare lyst til at male alle mine havemøbler i pastelfarver, men må hellere styrer mig, min mand kvæler mig... hvergang jeg vil male noget, skal han nemlig slibe, det kan jeg desværre ikke holde til i mine hænder og håndled...
Se de fine billeder fra Greengate´s stand, man kan da kun blive i forårs humør....


                                                                                                          


fredag den 5. februar 2010

Fint nymalet gammelt bord.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få hentet det gamle bord, vi købte på bagagerums marked i Viborg sidste sommer for sølle 50 kr..
Problemet var, at det skulle repareres før vi kunne male det, det trængte til at blive afsyret, da der var mindst 4 lag maling på.
Men når man er lidt sød ved Kenneth og nusser ham bag øret, så vil han næsten alt for mig....
Så nu er det afsyret, tørret og slebet og malet med hvid vægmaling, som vi altid bruger, da vi syntes det bliver flottere end lakmaling og så koster det næsten ingen penge.
Når vi har malet med vægmaling ( ikke alt for glansfuldt max glans 5-7 ) sliber Kenneth det med fint sandpapir, hvor efter det blir aftørret med en ren klud og så giver vi det en mat vandbaseret lak.
Det er lige som om møblet blir mere levende...
Og hvis du er rigtig økonomisk køber du bare en farveprøve i den farve du ønsker.
De koster ca 25 kr hos de forskellige farvehandlere...


torsdag den 4. februar 2010

Fine lys med Greengate blomster...

Hej Allesammen.

Syntes lige i skulle se mine fine lys, som jeg har lavet.
Der skal ikke meget til for at få lidt hygge til billige penge.
Købte lys i Jem og fix til 10 kr for det største og 5 kr for det mindste.
Så fandt jeg en Greengate serviet i samlingen og klippede roserne fint ud.
Limede dem på lysene med decopage mat lak fra panduro.
Og Vupti... var der de fineste lys til mit fad.

Igår fyldte jeg 45 år og havde en dejlig dag, fik en masse fine Greengate ting og penge til at købe mere Greengate hi hi...
Men den bedste gave jeg fik, var noget af en overraskelse.

Min mand og drengene havde i dybeste hemmelighed købt 2 billetter til mig til Dansk Melodi Grandprix i Aalborg, så måtte jeg selv vælge hvem jeg ville ha´med
Valget blev min mand, så det glæder jeg mig helt vildt til, har nemlig altid været vild med Grand Prix, selvom der er nogen der syntes jeg er underlig.... men jeg elsker dansk musik.









tirsdag den 2. februar 2010

Ny Opslagstavle.



Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har været på bloggen.
Har haft det træls med hoved og nakke.
Da jeg var ovenpå igen fik jeg Kenneth til at hjælpe mig med denne fine tavle.
Så nu er min opslagstavle til kontoret færdig, syntes selv den blev god.
Og så fandt jeg en god ide til at bruge resten af stoffet fra Greengate.
I lang tid har det generet min patentlige hjerne, at vores mobil ladere lå og flød alle vegne, når vi skulle lade dem op.
Så jeg har syet en lille pose til at hænge op, når vi lader telefonen op.
Nu mangler jeg bare at sy en til Kenneth og Christoffer.
Håber i kan bruge ideerne.
Knus Susi