onsdag den 27. april 2011

Nye Sager fra Cath Kidston

Endelig kom min pakke, som jeg bestilte d 17 April.
Godt nok har der været påske, men så længe har jeg aldrig måtte vente på en pakke før.
Og det der er mest træls er, at jeg skulle have brugt den i påsken.
Men så må jeg jo gemme dem til næste år.
Jeg syntes mine ting er rigtig fine, men der er gået lidt skår af glæden, da jeg bare føler mig så dårligt behandlet, der hvor jeg har købt det.
Det værste er at jeg har reklameret for butikken i 2 år på min blog uden at kræve noget igen.
Så det ærgrer mig rigtig meget, at jeg har brugt plads på den butik, som behandler sine kunder så dårligt.
Feks. står der at portoen til Danmark koster 159 kr.
Men når man så skal betale,, står der også at det koster 69 kr indenom Sverige.
Derfor gør jeg opmærksom på i kommentarfeltet, at jeg ikke ønsker pakken, hvis det koster 69 kr samt 159 kr oveni altså 228 svenske kroner.
Men da jeg går på netbank et par dage efter, jeg har bestilt, har hun trukket begge beløb.
Skriver så til hende og gør hende opmærksom på, at jeg havde skrevet, at hun bare skulle annullere ordren, hvis portoen var så dyr.
Så skriver hun tilbage at det var hun nødt til, da pakken vejede 6.5 kg.
Og at hun ikke lige havde set min kommentar pga. travlhed.....
Da jeg så selv skal afhente den på posthuset idag, for jeg den lige vejet.
Og den vejer 3,6 kg, det må siges at være langt fra 6,5 kg som hun oplyste.
Da jeg så lukker pakken op, har hun sendt tre pakker lyserøde æg samt en lyseblå og jeg havde bestilt en af hver, skulle bruge det ene sæt som gave.
Her er hendes svar, at det var de sidste hun havde.
Her mener jeg bare, man nok lige skulle have sendt mig en mail om det var iorden, istedet for at tage det for givet.
Det eneste hun har fået ud af det er at det er absolut sidste gang, jeg handler der og jeg er sikker på, at mine veninder også helst vil være fri.
Og linket til hendes ellers fine butik er hermed slettet.
Jeg har valgt ikke at skrive hendes navn på butikken på min blog, for det er hun ikke værd.
Ja! det blev en længere smøre, er bare så vred over sådan en dårlig behandling...


Flotte æggebakker, sådan gad jeg godt købe mine rigtige æg.





tirsdag den 26. april 2011

Viktualierummet er klar...

Så nåede vi det alligevel og gud hvor jeg nyder det endelig er klar.
Og dagen idag er gået med at få båret alt det der fylder i køkken skabene og andre steder ned i mit nye rum.
Det var lidt svært at få taget nogen billeder med pænt lys, da der ikke er nogen vinduer derinde.
Så jeg håber i kan danne jer et indtryk alligevel.
En ting er sikkert jeg er super glad for det...












Helt Pip.

Her til morgen trængte jeg bare til at falde helt ned.
Så jeg fik lyst til at være lidt kreativ.

Så jeg fandt mine Pip mærker frem, som jeg har kopieret hen på selvklæbende papir  for et stykke tid siden og havde gemt til en senere lejlighed, så er de lige til at klistre på glassene.
Sådan laver jeg tit mine egne klister mærker.
Ungerne elsker også at få klister mærker, med billeder af dem selv.
Det blev også til et par Pringels rør mere.
Hvor jeg har brugt mit fine ternet papir, som jeg  har købt i Bilka.

Senere idag kommer der billeder på fra mit viktualie rum, mangler kun at hænge forhænget op.
Så er det endelig klart....















mandag den 25. april 2011

Vinderen er fundet.

Så er den heldige vinder fundet og vinderen er Karen med bloggen Gimpenisser.
Håber du finder tekande og krus i lige de farver du ønsker dig.
Vil du være sød at sende mig dit telefonnummer og adresse, så jeg kan give det videre til Alice.

Tusind Mange Tak til Alice fra Møllegården, for den fine Sponsorgave.
Og en stor Tak til alle jer, der har deltaget og Velkommen til alle mine nye følgere.

Der er ikke sket så meget på bloggen her i Påsken, vi har ligget vandret i haven, sammen med begge vores drenge, der har været til stor hjælp.
Ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem.
De er altid så hjælpsomme, når det brander på.
Og det må jeg sige, det gør lige nu, i de her dage.
Der er rigeligt at se til. (  hader havearbejde, det er ikke det bedste for mine ledde og min nakke )
Og jeg bliver så vred, når mine smerter altid skal styre mit liv...
Så det næste hus jeg skal bo i, skal der kun være en lille have, som er fyldt med krukker....
Men vi skal nok nå det.
Glæder mig så meget til at min familie og veninde Gitte kommer,
de har nemlig tilbudt deres hjælp, som altid.
Så skal det nok gå.
Og min dejlige veninde Karin har tilbudt at lave tunmoussen, hun er bare en skat.

Håber i allesammen har haft en dejlig påske:-)





onsdag den 20. april 2011

Fine sager fra Hjemmebutikken.

Igår eftermiddags fik jeg en mail fra Hjemmebutikken.
Med nogen rigtig gode tilbud.
Så jeg måtte bare slå til.
Og jeg må sige!! de yder en god service, pakken er allerede landet.
Købte et flot forklæde fra Greengate til en super pris af 79 kr.
Fire glas med farvet låg fra House Doctor til 40 kr sættet.
Samt to viskestykker a 30 kr stykket.
Og sidst men ikke mindst to termokander fra Rice, som jeg lige stod og manglede til konfirmationen
de var til ren foræringpris 89 kr stykket.
Så tag lige og kig indenom, der er mange dejlige tilbud lige nu...









tirsdag den 19. april 2011

Så blev Christoffer´s værelse klar.

Idag blev vi helt færdige på Christoffer´s værelse.
Det har bare kriblet i mine fingrer,  for at få lov til at komme igang med at indrette.
Kenneth har stået for det hårde arbejde med at male og gøre værelset klar.
Samtidig med han har gjort alle mine ideer til virklighed.
Det er tit sådan vi arbejder sammen, jeg tegner og fortæller og han udfører arbejdet:-)
Han er sku`en dejlig mand...
Han har blandt andet lavet den fine foldeskærm, som skjuler hans seng.
Og alle hans ting der var petroleum farvet, har han sprøjt malet med sort og hvid spray maling.
Det har sparet os for en del penge.
Senge lampen er købt som en bordlampe i Ide møbler sat ned fra 399 kr til 50 kr,  den har Kenneth så lavet om til en væglampe i stedet for.
Og jeg syntes bare den er for sej.
Så har jeg kopieret nogen billeder på nettet og sat i rammer.
Det lange spejl har fået en lille blomst på spejlet, og det smarte ved spejlet er, at det kan åbnes op lige som et vindue, så det vender ud i rummet. hvis han har lyst til det.
Han er super glad for sit nye værelse, skulle jeg hilse og sige.

Håber i kan bruge nogen af ideerne.



Lækkert bord og stole fra Ide Møbler.

Spejlet bag stolen er blevet malet mørke lilla.

Læg mærke til den fine blomst på spejlet.


Foldeskærmen er beklædt med tapet fra Ferm Living.

Sofabordet fik vi til halv pris i Ikea, da de fejret fødselsdag.

De hvide puder med tryk er sat sammen med en lilla velour pude.

Her er foldeskærmen klappet sammen.

Læg mærke til den fede lampe over sengen.



Radiator skjuleren er blevet lavet dybere, så det passede med at hans play station kunne stå der.

Den lange hylde købte vi i Ikea til halv pris og malede den samme farve sort som hylden på radiatorskjuleren.



Vaserne var før de blev sprøjtmalet i Petroleum farvet






mandag den 18. april 2011

Lækre sager til pynt.

Idag har vi været en lille tur i Viborg.
Skulle finde mig noget tøj til konfirmationen.
Men det lykkedes bare ikke.
Og det er typisk mig, når jeg skal finde noget, så kan jeg bare ikke.
Men på vejen hjem kørte vi lige en tur i Super Best, hvor jeg fandt disse lækre Tea Cakes.
Ikke nok med de er dekorative, så smager de himmelsk.
Det er en form for flødebolle, bare med en bund der smager, som en god kiks og så er den overtrukket med lækkert lyst chokolade.
Man får 6 styk´s i en æske for 18,95 kr.
Skum fiduserne fandt jeg i Fakta til 14 kr, de er heller ik´så ringe endda...
Og pynter flot i mine Greengate krus.
I Bilka forleden fandt jeg det fineste ternet gavepapir i lyserødt og lyseblåt,
det passer så flot til alle mine fine kort fra Greengate.












fredag den 15. april 2011

Mine elskede Maileg kaniner.

Idag fik jeg endelig lidt af mit påskepynt frem.
Har haft lidt for meget at tænke på med Christoffer´s værelse.
Så jeg er kommet lidt sent igang.
Men bedre sent end aldrig:-)

Her kommer lidt påske billeder af nogle af mine opstillinger.